Arkibas Grundkursus Billeder

På kurset vil den grundlæggende funktionalitet og brugergrænsefladen i Arkibas blive gennemgået. Vi skal på dette kursus arbejde med indkomstjournaler, enkelte billeder, billedserier og albums, henvisninger, relationer og søgning.

Alle kursister får deres egen PC at arbejde ved. Registreringerne gennemgås systematisk i et tempo, hvor alle kan følge med.

Kurset henvender sig primært til personer, som aldrig har arbejdet med programmet før eller personer, som har et grundlæggende kendskab til programmet på begynderniveau.
Deltagerne forventes at have IT-kendskab på brugerniveau. Det vil være en fordel, hvis man har et grundlæggende kendskab til arkiv- og registreringsprincipperne f.eks. ved at have gennemgået modul 2 og 3 i arkivuddannelsen.

Praktisk information

Der serveres rundstykker og kaffe fra kl. 09.30. Undervisningen begynder kl. 10.00.

Der arbejdes i eget arkiv på demobasen https://demo.arkibas.dk. Man skal derfor på forhånd have sikret sig, at man er oprettet som bruger på demobasen, og at man kan logge ind, så vi ikke skal bruge undervisningstid på dette.

Er du ikke oprettet på demobasen, så kontakt arkivets Arkibas-administrator. Hvis Arkibas-administratoren har problemer med at logge på demobasen, så kontakt Arkibas på su*****@*****as.dk eller på 76 40 13 80.

Kursussted

SLA’s sekretariat
Andkærvej 19
7100 Vejle

Indgang via hovedindgangen, som ligger på bagsiden af bygningen.
Fri parkering ved kursusstedet.

Max. antal deltagere
10

Tidspunkt
8. oktober 2026

10.00 - 16.00

Underviser
Rasmus Willaing Lock

Sted
Vejle

Sidste tilmeldingsfrist
1. oktober 2026

kl. 10.00

Medlemspris
kr. 300

Prisen er inkl. fuld forplejning

Pris for andre
kr. 3.000

Prisen er inkl. fuld forplejning